Få sagt et smukt og værdigt farvel
Den sidste afsked er for mange en vigtig del af processen gennem sorgen, efter man har mistet en af sine nærmeste. Med en personlig og smuk begravelse eller bisættelse er det muligt at få sagt et værdigt farvel, hvor man i fællesskab mindes afdøde. Det kan imidlertid være svært at overskue de mange beslutninger og praktiske opgaver, der følger med planlægningen af en begravelse eller bisættelse. Derfor kan det være en stor hjælp at få støtte og vejledning fra en erfaren bedemand.
Hos Rabøl Jørgensens Begravelsesforretninger står vi klar til at hjælpe dig gennem hele forløbet. Vi bistår med planlægning og afvikling af begravelser og bisættelser i og omkring Aabenraa, Rødekro og Bov-Padborg, og vi tager hånd om de praktiske opgaver, så du og dine nærmeste kan fokusere på hinanden i en svær tid.
Begravelseshjælp – vi tager hånd om alle ønsker
Ved begravelser og bisættelser kan der være mange ønsker, der skal imødekommes. Det kan være, at du og din familie har nogle bestemte ønsker til begravelsen, og det kan være, at afdøde har udfyldt pjecen Min Sidste Vilje, og derfor selv har tilkendegivet nogle ønsker til egen begravelse.